"What have I done? I wish I could run.
Away from this ship going under
Just trying to help, hurt everyone else
Now I feel the weight of the world is
On my shoulders
What can you do when your good isn't good enough?
When all that you touch tumbles down?
'Cause my best intentions keep making a mess of things
I just want to fix it somehow
But how many times will it take?
Oh, how many times will it take for me
To get it right?"
Hvordan kan det være alt jeg rør, alt jeg gør, alting, det bliver ødelagt før eller siden?
Jeg smadrer alt, forhold, venskaber, mine ting... Jeg har kæmpet så hårdt for at komme ind på gymnasiet, og hvad gør jeg? Jeg opfører mig som om det intet betyder, falder bagud og giver op...
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere... Alt gør efterhånden ondt... Jeg får migræne oftere og oftere... Spiser ikke nok, træner livet ud af mig selv og render rundt med fysiske og psykiske smerter...
Folk vil så gerne hjælpe, men hvordan? De kan ikke stoppe mig i at ødelægge mig selv... Det kan kun én, og den person er så langt væk nu...
Jeg vil græde... men jeg kan ikke, jeg skal være stærk, være modig, for hende... men jeg kan ikke, alt gør efterhånden så ondt, jeg er bange, skræmt, bekymret og mangler hende... har brug for hende, men... det hele er så kompliceret, det gør så ondt... jeg vil bare give op og græde...
Jeg prøvede at hjælpe, i stedet mistede jeg en ven... hvorfor? spørg hende... jeg anede ikke engang hun var sur før Shika fortalte det... det gør ondt, at hun pludselig vender mig ryggen uden at jeg har gjort hende noget...
Hun var min ven, hun var et midlertidigt crush, en person jeg ikke ønskede at miste... det er for sent nu, jeg gider ikke kæmpe den kamp... jeg har givet op, givet slip og ladet hende gå, selvom det gør ondt...
Alt gør ondt... Life isn't fair...
