"What have I done? I wish I could run. 

Away from this ship going under

Just trying to help, hurt everyone else

Now I feel the weight of the world is

On my shoulders

What can you do when your good isn't good enough?

When all that you touch tumbles down?

'Cause my best intentions keep making a mess of things

I just want to fix it somehow

But how many times will it take?

Oh, how many times will it take for me

To get it right?"

Hvordan kan det være alt jeg rør, alt jeg gør, alting, det bliver ødelagt før eller siden?

Jeg smadrer alt, forhold, venskaber, mine ting... Jeg har kæmpet så hårdt for at komme ind på gymnasiet, og hvad gør jeg? Jeg opfører mig som om det intet betyder, falder bagud og giver op...

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere... Alt gør efterhånden ondt... Jeg får migræne oftere og oftere... Spiser ikke nok, træner livet ud af mig selv og render rundt med fysiske og psykiske smerter...

Folk vil så gerne hjælpe, men hvordan? De kan ikke stoppe mig i at ødelægge mig selv... Det kan kun én, og den person er så langt væk nu...

Jeg vil græde... men jeg kan ikke, jeg skal være stærk, være modig, for hende... men jeg kan ikke, alt gør efterhånden så ondt, jeg er bange, skræmt, bekymret og mangler hende... har brug for hende, men... det hele er så kompliceret, det gør så ondt... jeg vil bare give op og græde...

Jeg prøvede at hjælpe, i stedet mistede jeg en ven... hvorfor? spørg hende... jeg anede ikke engang hun var sur før Shika fortalte det... det gør ondt, at hun pludselig vender mig ryggen uden at jeg har gjort hende noget...

Hun var min ven, hun var et midlertidigt crush, en person jeg ikke ønskede at miste... det er for sent nu, jeg gider ikke kæmpe den kamp... jeg har givet op, givet slip og ladet hende gå, selvom det gør ondt...

Alt gør ondt... Life isn't fair... 

2012 blev til 2013... Året der gik...

Så, jeg har ikke opdateret i lang tid, for lige pludselig gik tiden bare... Alt har været lidt kaotisk her på det seneste og jeg har svært ved at se fremad lige nu...
Så i stedet vil jeg lave en året der gik...

Så, hvad er der sket i år?
Tjo, jeg startede året med at indrømme over for en at jeg var forelsket i hende, så blev jeg afvist - men det gjorde ikke ondt, og snart indså jeg at det ikke hende men derimod en anden jeg var forelsket i... big fail...
Så, jeg indrømmede over for min bedste veninde at jeg var biseksuel, ikke en nem ting men jeg er glad for at jeg gjorde det. Det hjalp indeni...
Jeg fik en kæreste... tja, den første del af året var mest tilvendelse til et nyt "jeg" og eksamener...
Jeg gik ud af niende, kom på Langeland med svigerfamilien... jeg fik erklæret angst, startede på gymnasiet...
Første gymnasie fest, kærestens 19-års... druk... osv...
Efterårsferien, den bedste ferie nogensinde, tilbragt med kæresten... november kom, hun tog afsted, jeg fik tilbagefald og alt fremskridt gik tabt...
december, jeg byggede mig selv om, begyndte at træne, tog mig sammen, ændrede min livsstil... og igen; tilbagefald..
Juleaften, nytår... intet specielt, nytår tilbragte jeg med Roxi, det var hyggeligt...

Okay, mit tilbagesyn er depri, fordi jeg ser det samme gå igen; hver gang jeg får noget godt, så sker der noget skidt... jeg har fået tilbagefald på tilbagefald... jeg har det nu, jeg er træt, trist, følger ikke med i skolen og vil bare have min kæreste... det gør ondt... jeg ved ikke hvor meget mere jeg kan holde til...

Hvad nu hvis...

Det er nu 10 dage siden jeg sidst skrev noget...
Har stresset over skolen, og så har jeg bare ikke rigtig haft noget at skrive?...

Der er gået over to uger uden andre livstegn end en enkelt sms og et enkelt like på min status.... Jeg aner ikke hvordan hun har det, hvad hun laver eller om jeg overhovedet stadig er det første hun tænker på når hun står op.
Jeg ved det er forkert, men jeg tænker konstant om det alligevel var den rette beslutning...

Jeg mener, hvad nu hvis vi aldrig havde fundet sammen, hvordan ville mit liv så se ud nu?...

Juletid...

Så... I dag er vi halvvejs til juleaften, og jeg har ingen gaver købt... stress!
Har en idé til min bror, hans kæreste, min mor og min far. Roxi's mangler bare at blive købt, Charlie ender med at få nogle godbidder, Gaara er jeg lost med...

Ville gerne give noget til min kæreste også, men hvad? Hun er på den anden side af Jorden nu... Vi har ikke snakket eller skrevet i en uge, det er lidt nedtrykkende...
Eller jo, fik en besked i morges, og græd for første gang i lang tid... Jeg gik i chok...
Jeg skal have skrevet en mail til hende snart, fortælle hende hvordan det går, fortælle hende om mine fremskridt.
Jeg er endelig begyndt at komme til live igen, efter hun rejste gik jeg jo fuldkommen i stå. Jeg glemte hvordan man levede, hvordan man så ting uden at græde...

Jeg er bange for at ændre mig, bange for at rykke mig fremad uden hende. Hvad hvis jeg ændre mig til noget hun ikke kan elske?
Jeg er bange... Bange for at miste hende, bange for ikke at være hendes lille putteunge mere... Hvad hvis vi falder fra hinanden? Hvad er jeg uden hende?...


Jeg har opdaget at min angst ikke længere driller, den er nærmest i vinterhi... jeg spiser om morgenen og frygter ikke længere alting. Selv når jeg bliver paranoid eller bange, så bliver angsten væk. Jeg føler mig ikke syg, bare tom indeni, træt...

Julen er en glædernes tid, ellers det siges der det er. For mig er det en tid med stress, kulde og sygdom...
Jo, jeg elsker da at hygge om mine venner - de få som stadig husker at jeg eksistere efter jeg har fået en kæreste...
Okay, jeg indrømmer jeg har været meget fokuseret på hele det her med at have en kæreste, jeg indrømmer jeg nok selv har forsømt folk, men det er jo ikke ligefrem fordi nogen har fortalt mig det? Jo, nogle har sagt det, nogle har selv losset mig røven og sagt "hey, husk lige mig" og det er dem jeg ses med nu...

Nårh, ik mere emo! det er jul for fanden!
Det er bare svært at huske de gode ting når så mange ting river dig ned... Det eneste der virkelig holder mig oppe er mine venner, dem som bliver ved mig, griner med mig, græder med mig, holder om mig og siger at alting nok skal gå.
Dem som gør at jeg bevæger mig fremad selvom jeg er gået i stå. Det er mine venner, det er de personer der putter et smil på mine læber i selv de mørkeste tider. Og jeg er dem evig taknemmelig. <3

Moving on...

Okay, føler lidt at jeg skal have noget godt ind i denne meget emo agtige blog! xD

Ej... Jeg har bare besluttet mig for at jeg kommer videre i mit nu, jeg gider ikke mere drama med folk. Derfor har jeg også valgt at det er på tide jeg skifter min stil, og fandt faktisk noget i mit skab som jeg tror vil være passende. Giver det en tester og så ser vi hvordan folk reagerer på det.

Og endnu mere positivt:
Jeg har fået mit første 12-tal i fysik! Græd af glæde da jeg så det!
Det er endda i fysik! Jeg blev bare så glad. Den her dag har bare været perfekt, her er blevet julepyntet herhjemme, jeg har været ude og skøjte med Roxi og nu kommer jeg hjem til et 12-tal, mon livet endelig er på min side? <3

Rigtige venner? Yeah right...

Så, det er gået noget tid siden jeg sidst opdaterede... Har haft travlt med mit skolearbejde og har egentlig ikke haft så meget at skrive...

Efter i mandags er jeg begyndt at tage ting mere seriøst. Min fars kommentar omkring fodbold fik mig ligesom til at indse hvor meget jeg er gået i stå siden hun rejste og nu er det vist på tide at jeg ligger det bag mig og kommer videre...

En ting der dog er sket er at jeg har mistet min tålmodighed nu... Det her var virkelig sidste dråbe, jeg gider ikke mere.
Rigtige venner? Yeah right... jeg troede virkelig at det var det de var, men ja. åbenbart ikke!
Lige for tiden har jeg 4 venner som jeg skriver med og som virkelig bekymre sig om mig, 4 venner har valgt at være der for mig når jeg har det værst. 4 venner ud af alle dem som altid sagde de var der for mig, som jeg hjalp, som altid fortalte mig at vi ville hænge sammen... jeg forstår det ikke? Hvad gjorde jeg galt siden I pludselig er sammen uden mig?...

Det værste? Det her har foregået i lang tid nu, at folk "glemmer" mig og simpelthen bare er sammen uden mig... at venner fra fjerne steder i landet kommer på besøg og er sammen med alle andre end mig... det gør ondt? opdager I det? opdager I hvordan I sårer mig? hvordan jeg bare ignorer det fordi jeg holder af jer?
Men jeg er træt af det nu... Jeg gider ikke mere! Hvis folk ikke kan skrive bare en enkelt gang imellem, eller måske bare foreslå at vi kan ses eller skrive sammen, når mine "venner" bare bruger mig som aflastning eller til at komme i kontakt med andre - drop det! jeg gider ikke mere...

Jeg ved nu hvem jeg kan stole på, hvem der står bag mig når jeg er længst væk og hvem der efterlader mig når jeg har allermest brug for hjælp...

Sygdom, aflyste timer og skuffelse...

Så, med vinteren kommer sygdommen og den er ved at få taget fat i mig - igen...
Har haft ondt i halsen hele dagen, hoster og er træt... Min migræne truer også med at komme tilbage, fedt...

Jeg tog dog alligevel i skole i morges, velvidende at vi havde aflyste timer - fedest!
Vi havde fysik i første time, hvor vi lærte om solsystemet og skulle udenfor for at lege sol, måne og jord. Det var koldt!
Bagefter lavede vi nogle opgaver og så var der pause.
Efter pausen var der idræt, og av min krop! Vi skulle styrketræne, og med sygdom i kroppen så kunne jeg bare intet, blev træt af alt og endte med at være så smadret da vi var færdige - jeg var glad for at jeg fik fri bagefter!

På vej hjem i bussen vælger jeg at tjekke min face, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! I det jeg tjekker min facebook opdager jeg at min kæreste er på, så jeg skynder mig at skrive til hende og det endte med at vi skrev sammen i omkring en time, jeg havde så dejlig en følelse indeni bagefter! <3

Den blev dog smadret af lektierne, jeg gider ikke flere analyser! Jeg valgte naturvidenskab af en grund... åndssvage dansk!.

Nårh, jeg har fået lavet det og sendt det, tager til takke med det 4-tal jeg får, overkommer ikke gøre noget ved det...

Jeg overvejede at blive hjemme fra fodbold, men da jeg nævnte det for min far så blev han så skuffet, sagde jeg ikke tog det alvorligt og spurgte hvorfor jeg overhovedet går til det når jeg alligevel aldrig er der.
Den sad.

Ved ikke hvad jeg skal gøre. Elsker fodbold, men halvdelen af tiden har jeg bare ikke overskud til det... Og efter hun er rejst så er jeg bare trist og gider ingenting længere..
Kun Roxi opmuntre mig ved at gå med til alle mine tossede idéer... xD

Håber det snart vender, vil gerne have en god jul, ikke mere drama eller flere tårer... En god jul. Det er hvad jeg ønsker mig.