Morgenmad?

Så, endnu en morgen... dag 3 uden hende...

Det lykkedes mig at tvinge noget mad i mig selv her til morgen, bare lidt brød og noget yoghurt og så var jeg ude af døren... Det er anden dag i træk jeg faktisk spiser morgenmad, ret mirakuløst når man tænker over at jeg snart i halvanden måned ikke har spist morgenmad...

Så, det er jo egentlig godt? Bortset fra at da jeg sad i bussen, gæt hvem der skriver? Yup. Hende. Fra Australien, og jeg kan ikke svare...

Der er få ting jeg hader for tiden (udover mig selv)... men nogle er alligevel ikke til at holde ud...

1: Jeg hader når mine venner har det dårligt. Måske mest fordi jeg selv har det af helvede til, og fordi over halvdelen af min bedste venner bor for langt væk til at jeg kan hjælpe dem... Jeg kan bare skrive med dem, og nogle gange er det jo bare ikke nok?

2: Min kæreste er i Australien, vi kan ikke skrive sammen som vi plejer og det dræber mig... Jeg ville ønske jeg kunne vågne og give hende den sædvanlige morgenhilsen, men det kan jeg ikke... Hvorfor? Jeg kunne jo bare bruge face? Nope... Ikke muligt, hun er 11 timer foran, så en godmorgen besked for mig er ikke godmorgen for hende... Fedt...

Det er to ting der plager mig... Jo, jeg kan da skrive med min kæreste hver dag, men det hjælper ikke på den følelse indeni, tværtimod bliver det nok bare værre...
Og mine venner, jeg elsker dem, jeg hjælper dem hvor jeg kan. Nogle gange ville jeg bare ønske jeg kunne gøre mere...